Hvordan får man mere fokus på livskvalitet hos folk, der har mistet evnen til at kommunikere?
Afasi er en hjerneskade, der har ramt sprogcentret efter f.eks. et slagtilfælde. Det skønnes, at 13.000 – 16.000 danskere lever med afasi. Nogle vil komme sig, men ikke alle.
I behandlingen af afasi har der desværre ikke altid været fokus på livskvalitet, da man primært har arbejdet på selve sprogvanskelighederne.
Det ønskede Anja Støttrup Nissen at rette op på med sit speciale: “Afasi og livskvalitet i dansk logopædisk praksis”. Og til det formål havde hun brug for Camillas illustrationer.
Kundens udbytte: Illustrationer af en troværdig og autentisk person, der afspejler målgruppen
løsningen blev en illustreret humør skala, der hjælper behandleren med at vurdere, hvordan borgeren faktisk har det lige nu. Samt enkelte illustrationer af hverdagssituationer.
Afasi rammer oftest mænd over 60. Derfor er det vigtigt, at illustrationen afspejler lige præcis denne befolkningsgruppe. Her er løs hud, lidt rynker og en antydning af hentehår brugt som virkemidler til at skabe en autentisk og charmerende karakter.