Hvordan visualiserer man et kringlet efterbehandlingsforløb for hjertepatienter bedst?
Det gør man naturligvis med en infografik, der skaber overblik over et kompliceret forløb.
OUH i Svendborg har i samarbejde med Svendborgs Sundhedshus udviklet et effektivt og individuelt efterbehandlingstilbud til hjertepatienter, der starter, når de bliver udskrevet. Efterforløbet er med til at mindske forekomsten af genindlæggelser.
Desværre kan det være lidt kringlet for patienterne at danne sig et overblik over. Især fordi tilbuddet udbydes af mere end én aktør.
Løsningen: en infografik, der tydeligt viser patientens vej gennem forløbet.
For at forklare hvordan efterforløbet kører sideløbende på både sygehus og sundhedshus, udviklede Camilla en infografik, der beskriver den sideløbende kronologi i forløbet.
Infografikken kan splittes op i de enkelte dele og bruges som selvstændige illustrationer i app’en Mit Sygehus.
Patienterne fik et bedre overblik over forløbet.
Infografikken gør det nemmere for patienterne at se forløbet for sig, og det skaber mindre forvirring. I sidste ende har forløbet været med til at øge tilslutningen og fastholde patienterne til forløbet.