Kunde: Odense Letbane

Animationsfilm med humor til sikkerhedskampagne

Udfordring: Fokus på sikkerhed uden at være fordømmende eller plat

Animation med humor til sikkerhedskampagne for Odense Letbane. De ville i 2019 lave en kampagne, der skulle få de bløde trafikanter omkring letbanearbejdet i Odense til at være mere opmærksomme på sikkerheden. Det er en alvorlig sag, når folk kommer til skade, og udfordringen var at skabe et produkt, der havde den helt rigtige tone. Det måtte hverken være fordømmende eller plat, men det måtte samtidig gerne have et glimt i øjet. 

Løsning: Animationer med et glimt i øjet, der viser, hvordan man IKKE skal gøre

2 animationsfilm og 2 plakater, der skal vises frem i byrummet. 

Animationsfilmene følger samme skabelon. De viser begge en blød trafikant, der IKKE viser hensyn eller følger anvisningerne og begge ender, på komisk vis, i ganske alvorlige ulykker. 

Filmene er helt uden speak, da de blandt andet skulle vises i bybusser og andetsteds i byrummet, hvor lyd ikke er mulig. Derfor er det visuelle karikeret så tydeligt.

Resultat: Letforståelig kommunikation til borgere i Odense.

Videoerne blev set af mange i busserne, og sammen med plakaterne omkring letbanearbejdet er de en venlig påmindelse om at være mere opmærksom på sig selv og andre i trafikken.

“Med relativt få scener i videoen, kunne Camilla på imponerende vis få det ønskede budskab frem, så videoerne var nemme og hurtige at afkode. Samtidig har Camilla en utrolig fin streg, og det var fantastisk at opleve, hvordan de idéer vi havde haft i hovedet fik form, personlighed og liv gennem hendes videoer.”

Marie Morthorst Bang
Kommunikationskonsulent
Odense Letbane P/S