Vi henvendte os til Camilla under E-Patient projektet, da vi manglede en partner til animation. Jeg var spændt på, om hun kunne forstå vores ”felt”, sygehuset og den vinkel de forskellige del-projekter havde brug for. Min bekymring blev selvfølgelig gjort til skamme, og efterfølgende vælger jeg konsekvent Camilla, da hun virkelig forstår at sætte sig ind i konteksten og altid udfordrer min og projektets vanetænkning.
Camilla formår ofte at forstå vores patienter bedre end vi selv gør, og hun bringer sin faglighed i spil. Derudover kan vi have en ærlig dialog, og det betyder, at jeg stoler på Camilla. Priserne passer altid efter aftale, og hun leverer altid til aftalt tid. Det er sgu dejligt.
Camilla hjalp os med logoer, flag, navneskilte, animationer med og uden lyd, små film m.m. En ekstra bonus er, at hun også laver storyboard, selv holder dialogen med interessenter i forbindelse med arbejdet og er super behagelig, sød og professionel at arbejde sammen med. Så hun løser de problemer, jeg kommer med, med forskellige tiltag.
Hver gang Camilla har lavet noget, så er det unikt, fanger essensen og sjældent lige, hvad jeg havde i hovedet til en start. Jeg oplever processen som en fortløbende dialog og en fælles meningsdannelse, der sker en afstemning undervejs, og så ender man op med et produkt som forventet (men nok ikke som først forestillet).
Jeg anbefaler Camilla til andre, når jeg kan komme til det. Det er lige i øjet, det hun laver, og med sundhedsbrillerne på, er forståelsen og indfølingsevnen stor. Jeg tror såmænd også, det handler om, at jeg selv bliver dygtigere og klogere undervejs i forhold til brugen af grafik og animation.
I foråret 2019 ønskede Odense Letbane at lave en kampagne, der skulle skærpe opmærksomheden på sikkerhed for bløde trafikanter. Vi oplevede, at mange privatpersoner tog chancen og bevægede sig ind over letbanens arbejdsareal. Derved var der en risiko for, at de kunne komme til skade. Derudover kunne letbanearbejdet også give trange forhold for cyklister og fodgængere, der nogle steder skulle deles om pladsen. Odense Letbane ønskede derfor at lave en kampagne, der med et glimt i øjet, opfordrer folk til at benytte de regulerede overgange samt vise større hensyn til hinanden. Kampagnen skulle bestå af små animerede videoer til sociale medier samt plakater i gadebilledet.
Målet var at få folk til at overveje deres færdsel i byrummet. Det er en alvorlig sag, når folk kommer til skade, så det kunne være en udfordring at skabe et produkt, der hverken var fordømmende eller plat. Så vi var spændte på, at om vi kunne skabe et tilpas niveau af ”glimt i øjet” til, at det blev til en venlig påmindelse om at være mere opmærksom på sig selv og andre i trafikken.
Efter noget research fandt vi frem til Camillas hjemmeside. Gennem stil og referencer fik vi hurtigt indtrykket af, at Camilla var en dygtig og professionel formidler, der kunne ramme den stil, vi havde i tankerne.
Først mødtes vi med Camilla, hvor vi fremlagde den problematik, vi gerne ville have formidlet samt ønsker og idéer til produkter. Efterfølgende udarbejdede Camilla hurtigt et storyboard, så vi fik en idé om, hvordan hun ville formidle budskabet. Dér var vi slet ikke i tvivl om, at det var Camilla, vi ville have til at løse opgaven, da hun bare var spot on med sine idéer og sin formidling rent visuelt.
Camilla aflæste rigtig hurtigt, det vi ønskede, og havde præcis den streg og tilpas humoristiske tone, som vi var ude efter. Det var ganske få rettelser, der skulle til, før vi var enige om, hvordan videoerne skulle se ud.
Med relativt få scener i videoen, kunne Camilla på imponerende vis få det ønskede budskab frem, så videoerne var nemme og hurtige at afkode. Samtidig har Camilla en utrolig fin streg, og det var fantastisk at opleve, hvordan de idéer vi havde haft i hovedet fik form, personlighed og liv gennem hendes videoer.
Vi har oplevet Camilla Haages som en yderst dygtig animator og illustrator. Hun var hurtig til at aflæse os som kunde og ramte spot on den stil, vi var ude efter. Udover selve produktet, var Camilla også meget professionel og punktlig undervejs i forløbet, hvad angår overholdelse af deadlines og generel kommunikation.
Jeg vil bestemt anbefale Camilla til andre – særligt fordi hun leverer et produkt af rigtig høj kvalitet, men også på grund af et behageligt samarbejde undervejs.
KKArt – Kunstnernes Kooperative ApS
Kochsgade 31 D, 2. sal
5000 Odense C
CVR nummer: 1327 8989